Kevin Magnussens Formel 1-karriere er foreløbig forbi.
Sæsonens sidste grandprix formede sig som mange af de foregående. Haas-bilen kunne ikke følge med, og Magnussens tid i det fineste selskab sluttede med en beskeden 18. plads.
Det var også en berørt Kevin Magnussen, der gav interview efter løbet.
– Det var svært at nyde. Det var en hård omgang og nok et af de sløjeste rent performance-mæssigt i år.
– Men vi havde ingen forventninger, så vi fokuserede bare på at have det sjovt og hygge os i denne weekend. Vi vidste, det ville blive svært at gøre noget som helst, slutter danskeren, der i alt nåede 120 F1 løb i denne omgang.
Last one with the team 🇩🇰
Go out and enjoy it K-Mag 👊#HaasF1 #Haas100 #AbuDhabiGP pic.twitter.com/xwvdz8Det0
— Haas F1 Team (@HaasF1Team) December 13, 2020