Formel 1-hold trækker stikket

Manor lukker og slukker. De ansatte får sidste lønudbetaling 31. januar.

Alle på nær en lille håndfuld af de 212 ansatte blev fredag sendt hjem, og 31. januar kommer den sidste løn til udbetaling for alle. Herefter vil de være uden job.

Lukningen kommer, efter holdets ledelse har meddelt administratorerne, at den ikke har kunne finde midler til den fortsatte drift.

Med to måneder til sæsonstarten i Australien er feltet dermed reduceret til 10 hold, skriver Reuters.