Verdensmesterens afløser fundet hos Mercedes

Det store puslespil på Formel 1-holdet Mercedes er endelig gået op.

Det bliver finnen Valtteri Bottas, der skal udfylde det ledige sæde, som i sidste sæson tilhørte verdensmester Nico Rosberg, der overraskende valgte at stoppe sin karriere.

Bottas skifter fra konkurrenten Williams, der i stedet har genansat Felipe Massa. Det meddeler Williams-holdet på sin hjemmeside.

27-årige Bottas skal hos Mercedes være holdkammerat med Lewis Hamilton. Hamilton har de seneste sæsoner haft drabelige kampe med den nu tidligere holdkammerat Nico Rosberg.

Sympatiske Rosberg takker af

Endelig kom dagen som Nico Rosberg havde drømt om. Men havde han ikke vundet titlen i år ville han have taget et år mere.

Det afslører han i videoen herunder, hvor han endelig får overrakt det eftertragtede trofæ som bevis på at have vundet verdensmesterskabet i Formel 1.

Vild nyhed: Rosberg stopper!

Man kan knap tro sine egne øjne, men den nykårne verdensmester, Nico Rosberg, har med øjeblikkelig virkning indstilt sin karriere i Formel 1, selv om han havde kontrakt med Mercedes frem til 2018.

Begrundelsen skulle være, at han med verdensmesterskabet nu har opnået det han vil, og at han gerne vil stoppe på toppen. Det må man i den grad også sige han gør.

Nico Rosberg indledte Formel 1-karrieren tilbage i 2006 hos Williams. Fra 2010 til 2012 var han holdkammerat med landsmanden Michael Schumacher hos Mercedes, hvor han siden 2013 har været teammate med Lewis Hamilton.

Det helt store spørgsmål melder sig nu, hvordan Mercedes som verdensmester for konstruktørerne nu vil erstatte verdensmesteren hos kørerne, Nico Rosberg.

Hamilton skal nok være der, men det kræver stadig kompetence på øverste hylde for at følge med i det team, og de fleste har allerede tegnet kontrakter for den kommende sæson. Dermed skal pågældende evt. købes ud.

Det bliver meget spændende at følge med i.

Nico Rosberg verdensmester

I en formidabel sidste finale i flotte omgivelser på banen i Abu Dhabi tog Nico Rosberg sin første titel i motorsportens kongeklasse.

For Kevin Magnussen blev det ikke til nogen speciel god afsked med Renault, idet danskeren allerede efter seks omgang blev kaldt i pit som følge af en skade på bilen.

Trods en nedagående formkurve til sidst slutter Magnussen alligevel bedst i den interne duel med holdkammeraten Jolyon Palmer. Både i qualifying og i race vandt danskeren med hhv. 12-8 og 11-9 over franskmanden.

Vinder blev for fjerde løb i træk Lewis Hamilton, hvilket ikke var nok til at tage titlen, hvis Nico Rosberg kunne holde sig i top tre. Det gjorde han, idet tyskeren kørte over stregen som nr. to, hårdt presset af den firedobbelte verdensmester, Sebastian Vettel, der gjorde Ferrari ære med flot kørsel i sæsonens sidste løb.

Men hamle op med de to Mercedes kørere kunne han ikke. Kun to gange i sæsonens 21 løb er det lykkes Red Bull at komme først over stregen. Mercedes med Rosberg og Hamilton har været aldeles suveræne. Selv om Hamilton vandt den interne duel med 10 sejre mod Rosbergs 9, blev det tyskeren der til sidst kunne trække sig tilbage med sejren, fem point foran Hamilton.

Dermed vandt sønnen Nico Rosberg 34 år efter faren Keke Rosberg, der blev verdensmester i 1982. Tre år før Nico blev født.

Yeees – Magnussen skifter til Haas

Spændingen kunne ikke holdes tilbage længere. Selv om det tidligere blev annonceret, at Haas først ville præsentere deres nye kører efter løbet på søndag, har Kevin Magnussen og Hass i dag løftet sløret for deres nye samarbejde.

Danskeren afløser Esteban Gutierrez, der ikke har leveret varen i denne sæson. Haas F1 har ikke været videre imponeret af Esteban Gutierrez, som i år blev placeret hos teamet af motorleverandøren Ferrari.

Mexicaneren med milliardæren Carlos Slim i ryggen, har scoret nul point mod Romain Grosjeans 29 point, og i holdets anden sæson, ønskede amerikanerne at prøve et andet kører setup, hvilket altså blev med danske Kevin Magnussen.

Kontraktens løbetid er ikke sluppet ud endnu, men altid velinformerede Luna Cristofi på stedet skriver på Twitter:

– Steiner (Haas boss Guenther Steiner, red.) er meget glad, men vil ikke sige, hvor lang aftalen er. Den skulle dog være toårig med option på endnu et.

Bag det amerikanske Formel 1-team står den 62 årige ingeniør Gene Haas der har skabt en milliard-formue ved at designe og bygge CNC-drejebænke i sit firma Haas Automation. Gene Haas er også manden bag Nascar-holdet Haas CNC Racing, som i dag er fusioneret til Stewart-Haas Racing.

Magnussen fortsætter i Formel 1

Det var de store smil der i dag mødte Luna Cristofi fra Tv3+ da hun fik sig en snak med den danske Formel 1 kører. Magnussen bekræfter, at han var blevet tilbudt et år mere hos Renault men hellere vil noget andet.

– Vi forhandlede undervejs og Reanult ville også gerne have mig et år mere. Men det at op til flere andre end lige mig også blev tilbudt et sæde, samtidig med jeg tydelig kunne fornemme, at Reanult allerede var længere fremme i deres planer uden mig gjorde, at jeg valgte at takke nej.

Til spørgsmålet om hvorvidt Magnussen fortsætter i Formel 1 kunne han ikke sige så meget endnu. Men smilet var stort, da han alligevel løftede sløret for, at han også kører Formel 1 næste år. Det bliver formentlig hos Hass på en 2-årig kontrakt.

Fortsættelse følger indenfor de kommende dage.

Magnussen færdig hos Reanult

Kevin Magnussen er færdig hos Renault efter sæsonens sidste løb i Abu Dhabi.

Det bekræfter det franske hold onsdag, idet man i stedet har forlænget aftalen med holdkammeraten Jolyon Parker for 2017-sæsonen.

Dermed tager briten det sidste af holdets to sæder til den kommende sæson, da Renault allerede har skrevet kontrakt med Nico Hülkenberg.

– Vi takker Kevin Magnussen for indsatsen i 2016, da han har gjort et fantastisk arbejde for os i år. Vi ønsker ham alt det bedste for 2017 og derudover, siger Renault-præsident, Jerome Stoll, til Renaults hjemmeside.

Ifølge vedholdende rygter fra BBC skulle Kevin Magnussen i stedet være tæt på en 2-årig aftale med Hass, der allerede har Romain Grojean på plads til 2017.

Magnussen officielt præsenteret hos Renault

Onsdag blev alle spekulationer og rygter til virkelighed, da Kevin Magnussen offcielt blev præsenteret som ny Formel 1 kører for Renault. Seancen fandt sted i Formel 1-teamets hovedkvarter i Guyancourt i udkanten af Paris.

Spekulationerne om danskerens fremtid har været mange, og de tog til, da det stod klart, at der var opstået gnidninger mellem Renault og teamets ene kører Pastor Maldonado fra Venezuela.

Det skyldtes, at Pastor Maldonados personlige sponsor, PDVSA, ikke kunne opfylde dets økonomiske forpligtelser over for Renault.

Det åbnede døren for Kevin Magnussen, der nu efter et års fravær gør comeback i motorsportens kongeklasse. I sidste sæson kørte den 23-årige dansker som reserve- og testkører for det britiske team McLaren.

Den danske racerkører bliver i 2016-sæsonen teamkammerat med Jolyon Palmer, der er debutant i Formel 1.

Kevin Magnussen er tilbage i Formel 1

Så er det på plads. Kevin Magnussen er tilbage i motorsporteliten, hvor han skal køre Formel 1 for Renault.

Det står klart, efter det franske team på et pressemøde onsdag præsenterede Kevin Magnussen som ny kører for Formel 1-holdet.

Kevin Magnussen tilslutter sig dermed det traditionsrige team, hvor han danner Formel 1-duo med den 25-årige englænder Jolyon Palmer.

Velkommen til f1-danmark.dk

f1-danmark.dk er oprettet som en hyldestsite til de danske Formel 1 kørere gennem tiden. Vores primære fokuspunkt vil være at holde hjemmesiden opdateret med fakta. Nyhedsstrømmen prioriteres kun med væsentlig nyt.

For admin er der mange store forbilleder i Formel 1. Den største er Ayrton Senna, der som en utrolig populær skikkelse desværre kørte galt og mistede livet under San Marinos Grand Prix. Det samme med Jochen Rindt, der tilmed aldrig nåede at blive hyldet som verdensmester.

Også i nutiden er det kongeklassen indenfor motorsport. En facinerende rejse i fart. Det er svært at udvælge deciderede favoritter. Ud over at det altid er fedt at se den røde Ferrari komme først over målstregen.